Historien
Historien om os
Kender du den følelse af, at gå rundt i en stor legetøjsbutik, fyldt til randen med den ene store æske legetøj efter den anden, og stadig ikke kan finde lige det du mangler?
Jeg ville gerne give mine børn og alle de andre børn en gave, hvor legeværdien ikke blot er, at pakke gaven ud, kigge og lægge det væk igen – jeg vil gerne give gaven, hvor der er en whauuu effekt, hvor det store smil kommer frem i hele ansigtet, eller de kraftige frustrationer. Sidst men ikke mindst, så skal legetøjet skabe mulighed den uendelig legeværdi.
Derfor gik jeg på jagt, på de helt store og de helt små legetøjsmesser i udlandet – gik efter de der produkter, hvor der var en udvikling, en læring, en mulighed for at skabe og finde egne løsninger.
www.legoglær.dk går derfor (næsten) altid efter at skabe læring via leg – næsten, for nogle gange falder jeg også over noget, der absolut ikke giver mening, ej heller læring, men som bare er så sødt, sjovt, gammeldags eller en form for tidsspilde, at jeg bare må have det ind på siden.
Efter 10 år som lærer i den danske folkeskole, så betyder læringen en del i valget af legetøjet. Jeg finder gerne de unikke bøger fra England, der kan skabe en forståelse for tallene. De motoriske dyr fra Rubbabu, som stimulerer sanserne eller alle de vanvittigt vanskelige terninger fra Holland, som er dybt frustrerende og kan give enhver kamp til stregen. For via leg skaber vi en god læring, som bare sidder i kroppen.
www.legoglær.dk startede langsomt, men sikkert op, i 2014, jeg har igennem alle år deltaget i de dejlige julemarkeder, jul på Kronborg, Gisselfelt, Egeskov, H.c. Andersens julemarked og Gavnø julemarked. Jeg elsker at være på julemarkederne, lade gæsterne prøve sig frem og lade mottoet ”med leg skaber vi læring” komme til live.